To nye CEPOS-notater: Hensynet til myndigheders kontrol trumfer privatlivets fred
Beskyttelsen mod vilkårlige og uretmæssige tvangsindgreb på privat ejendom har som følge af bestemmelsen i grundlovens § 72 og (EMRK’s artikel 8) status af en grundlæggende og fundamental rettighed. Trods dette viser nye CEPOS-notater, at grundlovens § 72 hovedregel om krav om retskendelse systematisk fraviges, samt at retssikkerhedsloven ikke yder borgere og virksomheder den nødvendige beskyttelse mod offentlige myndigheders tvangsindgreb uden retskendelse – herunder i private hjem. Seneste eksempel herpå er det netop fremsatte lovforslag til bekæmpelse af sort arbejde (L 170).
Læs mere her
Ny bogudgivelse: "Fri os fra friheden" af chefjurist Jacob Mchangama

Jacob Mchangamas nye bog "Fri os fra friheden" sætter friheden til debat. Bogen er et hårdnakket forsvar for den personlige frihed, og viser hvordan vi siden 1960'erne lever støt mere regulerede liv, hvor staten har fået større og større råderum til at gribe ind og detailstyre eller som et minimum overvåge, hvordan vi lever.
Læs mere her
Ny CEPOS-analyse: "Revision og effektivitet i den offentlige sektor"
Presset på de offentlige finanser er stigende, og det er derfor afgørende, at der leveres den bedst mulige velfærdsservice for pengene. I Danmark er det rigsrevisionen, der har til opgave at kontrollere det offentliges anvendelse af ressourcerne. CEPOS har derfor i en ny undersøgelse set på rigsrevisionens arbejde og fokus på effektivitet.
Læs mere her
Flere CEPOS notater
Arrangementer
CEPOS deltager i Folkemødet 2012 på Bornholm
Fredag den fredag 15. juni afholder CEPOS en række arrangementer og debatter med fokus på borgerlig-liberale temaer.
Læs mere om alle arrangementerne her






